BibMedia ønsker god sommer

Tropevarmen har ramt os og heldigvis er sommerferien ved at være nær. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske dig en god sommer med forhåbentligt fortsat masser af sol og varme - og måske en lydbog i liggestolen, uanset om det bliver i ind- eller udlandet.

Der er sket meget i det forgangene år. Vi har blandt andet lige skiftet navn. Vi hedder således nu BibMedia. Fornyelse er vigtigt for os, så vi hele tiden kan yde optimal service for vores kunder. Et nyt navn i sig selv gør det naturligvis ikke. Men vi vil gerne signalere, at vi evner at holde fast i det excellente arbejde for og med bibliotekerne, samtidig med at vi følger med den udvikling verden omkring os dikterer.

Dermed kan du fortsat forvente god service og en troværdig samarbejdspartner der følger med tiden. Vi taler ikke bare om, at vi gerne vil have tilfredse og loyale kunder, vi måler også på, om vi når i mål med ambitionerne. Du vil derfor fra tid til anden modtage spørgeundersøgelser, der afdækker om vi gør det godt nok og hvor vi kan blive endnu bedre. Selvom vi er glade for den store og ikke mindst positive respons vi allerede har fået, hviler vi ikke på laurbærrene. Vi vil ikke bare være gode nok, vi vil give dig så excellente serviceoplevelser at vi bliver anbefalelsesværdige. 

Noget mange af vores kunder gerne vil er netop at anbefale os til andre, Ikke mindst vores materialevalgsløsning Valg+ er noget kunderne taler om til deres kollegaer i branchen. Det er nok fordi denne løsning har medvirket til besparelser på timeforbruget og givet god tid til andre borgernære opgaver. Kontakt mig meget gerne hvis du vil høre mere.

Gennem de seneste måneder har jeg været på besøg hos en lang række af landets biblioteker. Det er fantastisk at møde så mange søde og dedikerede mennesker, der alle brænder for at give borgerne en fantastisk biblioteksoplevelse. Jeg og mine kolleger kommer altid gerne forbi til en kop kaffe, hvis I har emner, som I ønsker at drøfte med os.

Fra besøgene rundt på landets biblioteker har vi hørt at leveringstider er et område som har stort fokus hos jer. Hos BibMedia tager vi gerne denne udfordring op, så vi kan bidrage til, at I får materialerne endnu hurtigere ud på hylderne hos jer. Færre leveringsdage betyder jo at I kan tilbyde en endnu bedre service til jeres lånere.

BibMedia holder ikke sommerferie, så bestillinger vil blive leveret løbende sommeren igennem. Dog vil skolebestillinger blive holdt tilbage, da skolerne oftest er lukket i juli måned. Alle skolebestillinger, der ikke kan leveres i sommerperioden, vil blive leveret i ugerne 31 og 32.

Afslutningsvis vil jeg ønske dig en dejlig sommer. Skulle du få behov for assistance i forbindelse med jeres bestillinger eller andre af BibMedia´s produkter og services, står vores kundecenter klar til at hjælpe - mail kundeservice@bibmed.dk eller på tlf. +45 44 86 78 88.

De varmeste sommerhilsner



René Milholt
Adm. direktør

BibMedia
 

 

Besøg vores hjemmeside Klik her
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet mere kan du afmelde her. Klik her