Valg+

Velkommen til Slagelse skoler på Valg+

Først og fremmest - Tusind tak for nogle gode implementeringsmøder. Det har været spændende, og til tider også udfordrende, at få jer alle implementeret, men det er min klare fornemmelse, og alle jeres forskellige ønsker og behov er blevet tilgodeset under vejs.

Vi er nu nået så langt, at oprettelsen i Cicero og Valg+ applikationen er på plads, og vi er klar til at starte leverancen af ordreforslag. Som lovet får I i dette informationsbrev en beskrivelse af det fremtidige forløb.

Fra og med tirsdag den 26.9.2017 vil Biblioteksmedier på ugentlig basis generere og indlæse ordreforslag i jeres materialevalgsmoduler. Ordrelisterne vil som standard være at finde i Cicero i løbet af tirsdag eftermiddag, med mindre publiceringskalenderen foreskriver noget andet. Sideløbende med indlæsningen af ordrelister i Cicero, vil I modtage en til- og fravalgs rapport. Disse sendes til jeres respektive e-mailadresser. Ordreforslagene vil også blive tilgængeliggjort på formidlingsplatformen E-formidling: http://e-formidling.biblioteksmedier.dk/user

E-formidling tilgås ved at angive brugernavn og kodeord. Se jeres respektive brugernavne og kode i velkomstmailen. På E-formidling kan I orientere jer i ugens til- og fravalgte titler. Derudover får I adgang til Ratingkriterierne samt Publiceringskalenderen. Sidstnævnte publiceres for ét år af gangen, hver den 10. december.

På implementeringsmøderne har vi i fællesskab udfyldt indkøbsprofilerne så godt som vi nu kunne. Dermed ikke sagt at de er perfekte. Derfor har I højst sandsynligt behov for at trimme indkøbsprofilerne, så de kommer til at passe mere nøjagtigt til jeres indkøbsbehov. Trimningen af indkøbsprofilerne kan foretages på to forskellige måder. Enten ved at kontakte Biblioteksmediers kundecenter, Asger Torp, eller ved at benytte profiltrimmeren. I forbindelse med sidstnævnte henviser jeg til vedhæftede vejledning.

Har I fremadrettet behov for support kan I altid kontakte Biblioteksmediers kundecenter - Asger Torp (e-mail: ato@bibmed.dk, tlf: 5213 7802).

Jeg håber I alle bliver glade for Valg+ og vi alle i Valg+ teamet ser frem til et godt og tæt samarbejde.

 

Venlig hilsen

Biblioteksmedier A/S

 

Torben Harder

Salgs- og udviklingschef

 

Besøg vores hjemmeside Klik her
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet mere kan du afmelde her. Klik her