Valg+ Lydbøger

 

Ny filstruktur på Valg+ Lydbøger

Kære Alle

Vi håber I har haft en dejlig sommer trods det noget svigtende sommervejr.

Før sommer evaluerede Styregruppen det nye indkøbssamarbejde på Lydbøger, og evalueringen viste klart, at de opsatte målkriterier var blevet opnået i 1. halvår. Priserne er blevet væsentligt reducerede og udvalget er steget betragteligt. Den viste dog også, at der er plads til forbedringer. For eksempel finder flere biblioteker det vanskeligt at navigere i de indlæste ordrelister, da de indeholder både forhandlede og ikke forhandlede titler.

Derfor har Biblioteksmedier i løbet af sommeren arbejdet med at få opsat en ny filstruktur, så ordrelisterne fremadrettet kun indeholder forhandlede titler. Alle ikke forhandlede titler skal derfor fremadrettet bestilles via lokalt oprettede lister.

Det foreslår, at bibliotekerne fremadrettet bestiller de forhandlede titler via den indlæste ordrelister fra Biblioteksmedier, for efterfølgende at trække ugens BKM-lydbogsfortegnelse ind i bibliotekssystemet og eventuelt bestille titler, som ikke er centralt forhandlede. På den måde vil materialevælgerne kunne se hvilke titler, der allerede er bestilt via den centralt forhandlede liste og opnår dermed et bedre overblik over lydbogsbestillingerne.

NB: HUSK at afsende ordrelisterne på de centralt forhandlede titler hver uge, og HUSK at I som minimum skal bestille det antal, der fremgår af listerne.

Implementeringen af den nye filstruktur foretages i løbet af uge 36, og de nye ordrelister vil derfor blive anvendt første gang fredag den 8. september.

Har I spørgsmål til Valg+ Lydbøger, processen, integrationerne eller andet, står vores kundecenter klar til at hjælpe. I kan altid kontakte Ager Torp på e-mail ato@bibmed.dk eller pr. telefon 52 13 78 02.

God dag til jer alle.

Med venlig hilsen
Torben Harder
Salgs- & udviklingschef



Besøg vores hjemmeside Klik her
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet mere kan du afmelde her. Klik her