PR-nyheder voksen

Nyheder lydbøger

PR-nyheder børn

PR-materialer 2018 – et univers af inspiration

Så er 2018-kataloget med PR-materialer klar til bestilling, og vi glæder os til at præsentere en række nye spændende emnefoldere og produkter til inspiration for brugerne på biblioteket.

Nye børnekataloger
Blandt årets 12 børnefoldere finder I en opdateret version af ”Skolestart” hæftet, som vi udgav med succes i 2016. Og så takker vores ”Nye bøger” for børn af og erstattes i stedet af et sprit nyt trykt katalog ”Læs læs læs”, der vil udkomme 2 gange årligt, forår og efterår. Fokus vil være på bøger og udover at brugerne vil få overblik over nye titler på biblioteket, vil kataloget indeholde forfatterinterviews, tips til læsning mm. Kort sagt en masse spændende aktuel inspiration til de aktive læselystne børn og deres forældre. Vi håber, I vil tage godt imod det!
 
Emnefoldere til online markedsføring
Det er igen i år muligt at bestille vores populære PDF-abonnementer, hvor I modtager listerne i PDF-format. Og I vil igen modtage en fil med et inspirerende billede til hver emneliste, som I kan bruge til jeres infoskærme. De samme billeder kan også bruges til at reklamere for emnelisterne på Instagram og Facebook, eller I kan lægge dem på jeres hjemmeside. Husk, at PDF-abonnementerne skal bestilles skriftligt hos mig.
 
Bæredygtighedskits
I år kan vi også tilbyde et helt nyt koncept, hvor I kan give jeres brugere mulighed for at praktisere grøn livsstil ved at låne en række kasser på biblioteket. I første omgang indenfor ”Børn og leg”, hvor vi bl.a. tilbyder forskellige udklædningskasser som Prinsesse-Kit og Superhelte-Kit. Læs meget mere om det her i kataloget.  
 
Ny DK5 plakat til voksenbiblioteket
Vi er så glade for vores flotte illustrerede DK5 plakater. Vi kan tilbyde jer fire forskellige emner til voksen/børnebiblioteket og denne gang en opdateret version af ”Hvor finder jeg emnet?” tilføjet nye og aktuelle emner i voksenbiblioteket. I kan se nærmere på alle plakaterne i vores netbutik.
 
Mal selv bogmærker – nu også til voksne
Sidste år fik vi grafiker Sabine Brandt til at lave flotte bogmærker med fem forskellige motiver, som børn selv kan farvelægge. Dem kan I stadig købe og efter succesen har vi i år bedt hende designe motiver til voksne, som er blevet til to forskellige slags flotte mindfulness bogmærker.
 
Bestillingsfrist
Vi skal have bestillingerne senest tirsdag d. 12. december 2017. I kan se det komplette udvalg i vedlagte katalog samt bestille dem hurtigt og nemt i vores netbutik på www.biblioteksmedier.dk - vælg ”PR-materialer og kataloger” og herefter ”PR-materialer 2018” for henholdsvis børn og voksne. Der er selvfølgelig også mulighed for at bestille dem ved at afkrydse de ønskede emnelister i kataloget og sende/maile disse til mig.

HENT KATALOGET HER


Med venlig hilsen

Pia Maiken Henriksen
Biblioteksmedier as
pih@biblioteksmedier.dk  
Tlf: 52 13 78 80