PR-nyheder voksen

Nyheder lydbøger

PR-nyheder børn

Forside > Løsninger > Tempo+ > Tempo+ FAQ

Her er du:

Løsninger

/

Tempo+

/

Tempo+ FAQ

Tempo+ FAQ

Bøgerne bliver tilbudt for sent, hvorfor får vi dem ikke alle tilbudt før udgivelsen?

For at en bog kan komme med i Tempo+, er vi afhængige af, at forlaget har sendt den til DBC, som derefter skal have katalogiseret bogen. I sjældne tilfælde kan vi bruge en ACC-post, ellers skal der helst foreligge en færdigkatalogiseret post, så vi er så sikre som vi kan blive, på at bogen bliver klargjort med de rette oplysninger på ryg og etiket.

 

Hvad betyder ratingen og hvordan afgøres det hvilken rating en bog skal tildeles?

Ratingen er udtryk for hvor populær vi forventer bogen bliver i forbindelse med antal solgte eksemplarer. Der er ikke tale om en anmeldelse eller en vurdering af bogens kvalitet, men altså udelukkende hvordan vi forventer den kommer til at sælge. Ratingen baseres på en individuel vurdering af bogen samt en omfattende salgsstatistik, der går mere end ni år tilbage.

 

Hvorfor laver I ikke rigtige boganmeldelser i stedet for ratingen?

Da man kan finde boganmeldelser andre steder på nettet – og materialevurderinger i Netpunkt, har vi valgt at fokusere på ratingen, som ikke er en oplysning man ellers kan finde andre steder.

 

Vi savner mere faglitteratur og børne/ungdomsbøger i tilbuddene, hvorfor er der ikke mere af det?

Faglitteratur kan være vanskeligt at have med i tilbuddene, da vi her er ekstra afhængige af at DBC har lavet posterne færdige (på grund af klassemærket) og det tager naturligt nok længere tid at katalogisere faglitteratur end skønlitteratur. Derudover kan der være fagbøger vi kun får en beskeden boghandlerrabat på, som derfor heller ikke er egnede til Tempo+, hvor vi jo som udgangspunkt giver 27% videre. Dette er særlig et problem på børne/ungdomsbøger, da mange forlag kun giver 4% rabat på disse titler.

 

Jeg har idéer til Tempo+ eller specifikke titler jeg savner tilbudt, hvor kan jeg henvende mig?

Vi modtager meget gerne feedback fra jer og I kan sende ønsker på specifikke titler til tilbuddene direkte til Jacob Lundemann på jdl@bibmed.dk

 

Hvordan hænger DBC’s Ekspreskatalogiseringer sammen med jeres Tempo+ tilbud?

Der vil ofte være en sammenhæng mellem Ekspreskatalogiserede bøger og de bøger, der bliver tilbudt i Tempo+, da vi jo som regel vil være enige om, at de pågældende bøger er af en vis interesse for bibliotekerne. Der vil dog tit være bøger med i Tempo+, som ikke er blevet Ekspreskatalogiseret. I sjældne tilfælde kan der også være Ekspreskatalogiserede bøger, som ikke er med i Tempo+.

 

Hvor mange titler tilbydes der i Tempo+?

I 2013 havde vi 431 titler med i Tempo+. Antallet i 2014 vil nok ende på omkring 400 titler, da mange forlag har skåret en smule i antallet af udgivelser. Antallet af tilbudte titler i de enkelte uger vil svinge en del alt afhængig af bogsæsonen. Det er også grunden til at man i sommerferiemånederne og omkring jul vil opleve meget små Tempo+ tilbud.

 

Vi har hørt at man kan få en dataleverance med Tempo+ poster, er det rigtigt?

Ja! Dette er en gratis ydelse fra Biblioteksmedier (muligvis vil jeres systemleverandør opkræve et gebyr for opsætningen). I forbindelse med hvert tilbud, udsendes der samtidig en fil med de pågældende poster, som vil lægge sig ind i jeres system og I kan derved undgå besværet med at hente posterne ind manuelt. Kontakt evt. jeres systemleverandør for mere information omkring dette.

 

Jeg har en kollega, som gerne vil tilmeldes nyhedsbrevet, hvordan gør vi?

Klik ind på vores hjemmeside via dette link, hvor nyhedsbrevet frit kan til- og frameldes:

http://www.biblioteksmedier.dk/newsitems/nyhed2/